Morgenmøde: Hvordan bruger vi AI – ikke bare effektivt, men rigtigt?
Om arrangementet
Paneldebat om dilemmaerne ved AI. Tag styring over dine AI-redskaber, før de tager styring over din troværdighed.
AI er ikke længere fremtid – det er hverdag for mange, der arbejder med indhold i medier, kommunikation og marketing. Værktøjerne er effektive, men de rejser også mange spørgsmål:
Hvad bør du gøre – ikke kun hvad må du gøre?
EU’s nye AI-forordning sætter en juridisk ramme. Men som journalist eller kommunikationsmenneske ved du, at der også findes andre grænser: De faglige, de etiske – og dem, der handler om troværdighed.
Kom til paneldebat, hvor vi dykker ned i:
Faldgruberne: Hvor går grænsen, når du bruger AI? Hvornår koster det på troværdigheden?
Juraen: Hvordan spiller de nye EU-regler sammen med faglig etik og ansvar?
Værdien: Hvornår styrker AI dit arbejde – og hvornår svækker det?
Du møder:
Klaus Nørskov, Chef for Kommunikation og Fortaler hos Dansk Røde Kors, der har brugt AI i kampagner ud fra et ønske om at skærme virkelige, sårbare børn fra at blive udstillet offentligt.
Camilla Beer Arnsberg, Chef for Politik & Kommunikation hos Konstruktørforeningen, som aktivt bruger AI i foreningens kommunikationsarbejde.
Ida Nynne Daarbak Reislev, Jurist hos Forbrugerrådet Tænk, der arbejder med AI set med forbrugerne for øje og reglerne i baghånden, og som kan give indsigt i dilemmaer, regler – og deres grænser
Moderator: Marie Nyhus.
Du går hjem med:
✓ Et skarpere blik for dine egne og branchens etiske grænser.
✓ Konkrete erfaringer fra kolleger, der allerede står i gråzonerne.
✓ Indsigt i juraen og mere sikkerhed i dine valg om AI
Arrangementet er for dig, der arbejder professionelt med indhold – hvad enten det er indenfor medier, kommunikation eller marketing – og som vil være på forkant med både mulighederne og ansvaret.
Tilmeld dig og vær med i debatten om, hvordan vi bruger AI – ikke bare effektivt, men rigtigt.
Kreditering: DJ
Er dette ikke det arrangement, du søger efter?
