​TEGNEDAG i NATUREN




Om arrangementet

Tag med VIF til tegne dag i Silkeborg den 30. Maj og få en indføring i at tegne naturen – under åben himmel.

Vi tegner løv, blade, træer og dybde, og øver os i nærstudier. Du lærer at sortere i de mange visuelle indtryk, der opstår, når vi tegner udenfor – og samtidig at opdage naturens skæve og finurlige former gennem karikaturøvelser, der fokuserer på træernes personlighed.


Workshoppen kan også fungere som forberedelse til at kunne tegne naturen dér, hvor du senere skal på ferie.


Workshoppen henvender sig både til begyndere og øvede tegnere – alle kan være med. 


Underviser er Junie Nasja Bro-Jørgensen.


Vi mødes på Silkeborg TRAILCENTER, VEJLSØVEJ 9, 8600 Silkeborg, kl 11. 

Trailcenteret er vores base med siddepladser og toiletter - og derfra vil vi bl.a. bevæge os til mosen og Almindsø. Det er en gåtur på ca 5 km hvor vi vil gøre kortere eller længere stop undervejs for at tegne. 


Medbring selv madpakke til frokost, siddeunderlag/klapstol, solcreme, tøj efter forholdene - hvis det regner er der mulighed for at rykke indendørs/sidde under halvtag både ved trailcenteret og ved Almind sø. 


Der er kage og frugt til kaffen om eftermiddagen og ved søen er der en is/kaffevogn.

Kurset er gratis men der er et no show fee på 400kr

Har du spørgsmål kan du kontakte Pia på Ph196897@yahoo.dk  


Man kan parkere gratis ved trailcenteret.

Billede fra arrangementet

Kreditering: Illustration; Underviser Junie Nasja Bro-Jørgensen

Er dette ikke det arrangement, du søger efter?