​Fotosalon 2026




Om arrangementet

Fotosalon 2026 – en dag, hvor billeder bliver til fortællinger

Lørdag 7. marts inviterer vi til Fotosalon 2026 i SOHO, Kødbyen i København – en dag fyldt med inspiration, fagligt fællesskab og masser af fotografi. Dagen topper med aftenarrangement på taget af SOHO


Hvad sker der, når håndværk møder fantasi, og erfaring møder nysgerrighed? Når det dokumentariske får et strejf af magi, og det umulige pludselig kan fotograferes?


Vi samles midt i Kødbyens rå ramme til en dag med faglig fordybelse, inspiration og fællesskab. Du møder to markante fotografer med vidt forskellige udtryk, men med samme kompromisløse tilgang til fotografiet:
Natascha Thiara Rydvald, der med sin unikke baggrund i film og stillfotografi bringer det filmiske, sceniske og fortællende ind i stillbilledet – og
Erik Johansson, der med kamera og fantasi skaber billeder af idéer og viser, hvordan man fotograferer det, der tilsyneladende er umuligt.


Fotosalon 2026 er ikke bare et program – det er en oplevelse.


Glæd dig til:


Natascha Thiara Rydvald (www.rydvald.com)
Natascha Thiara Rydvald er uddannet still-fotograf (4-årig mesterlære hos Schiller og Co.), desuden er hun uddannet filmfotograf fra Den Danske Filmskole. Hun har over 25 års erfaring som visuel historiefortæller.
Inden for stillfotografiet er teater, dans, opera og portrætter hendes specialitet. Ingen anden har den baggrund, hvilket netop gør Natascha til en efterspurgt fotograf på de danske teaterscener. Hendes flair for det filmiske og erfaring i at instruere giver hendes stillbilleder et skær af magi. Entusiasme, nysgerrighed, æstetik, indlevelse og originalitet kendetegner hendes arbejde i film og fotografi.


Erik Johansson (www.erikjo.com)
Erik Johansson (f. 1985) er en international kendt svensk fotograf og visuel kunstner med base i Prag, Tjekkiet. Han er kendt for at skabe surrealistiske verdener ved at kombinere fotografier, og med en unik tilgang til fotografiet hvor han søger at indfange idéer frem for øjeblikke.
Med kamera og fantasi stræber han efter at skabe ét samlet, realistisk billede, der fortæller en historie – også selv om det rummer elementer, der virker umulige. Kort sagt arbejder han med at løse udfordringen: hvordan man fotograferer det umulige. Han arbejder primært med personlige projekter og udstillinger, og er global ambassadør for Hasselblad.


Dagens program i Oasen:

10.30 Kaffe og croissant

11.00 Generalforsamling, kun for medlemmer af DJ Fotograferne

13.00 Frokost i Chow


FotoSalon 2026 åbner dørene

14.00 Natascha Thiara Rydvald (www.rydvald.com)

15.30 kaffe og kage

16.00 Erik Johansson (www.erikjo.com)


Aftenarrangement på ”Rooftop”

18.00 Snacks og velkomst bobler

18.45 3-retters middag med vin, øl, vand

21.30 Tak for i dag


Pris:
Gratis for medlemmer af DJ Fotograferne men der opkræves et no-show-fee på kr. 300,- som fastholdes ved udeblivelse eller ved afbud efter fristen, som er den 1. marts kl. 10.00.


For medlemmer uden for Københavns området er der mulighed for overnatning på Wakeup Copenhagen, Bernstorffsgade 35, 1577 København V. Fristen for tilmelding inkl. et værelse er 24. februar, det er gratis men der opkræves et no-show-fee på kr. 600,- ved afbestilling senere end 24. februar. Ønsker du tilmelding inkl. værelse, skal du bruge dette tilmeldingslink.


Alle medlemmer af DJ Fotograferne, der deltager i generalforsamlingen, kan få dækket deres transportudgifter svarende til billigste offentlige transport ved indsendelse af dokumentation på rejseudgifter til djfotograferne@journalistforbundet.dk senest 14 dage efter arrangementet. Udgifter fremsendt senere vil ikke blive refunderet.

Lokation: Flæsketorvet 68, 1711 København V

Billede fra arrangementet

Kreditering: Erik Johansson og Natascha Thiara Rydvald

Er dette ikke det arrangement, du søger efter?