DJ LEAD - Personligt lederskab
Om arrangementet
Mød Camilla Kjems som vil gøre os klogere på, hvordan man bruger sit personlige lederskab, når man går fra at være chefredaktør på Femina til direktør på en regional TV-station på Bornholm.
Camilla Kjems har en lang årrække som leder bag sig i et omskifteligt medielandskab. Hvad er forskellen på at lede et kommercielt magasin og en public service TV station og hvordan står man fast i sig selv når tempoet er højt, forandringerne konstante, og forventningerne aldrig bliver mindre?
Med afsæt i egne oplevelser sætter Camilla fokus på, hvorfor personligt lederskab er afgørende, hvis vi vil skabe stærke relationer, træffe modige beslutninger og stå fast i os selv, når presset stiger.
For ledere i medie- og kommunikationsbranchen er ledelse sjældent kun et spørgsmål om strategi og KPI'er. Det handler også om at navigere i forandringer, inspirere kreative mennesker og skabe retning i en virkelighed, hvor alt kan ændre sig fra den ene dag til den anden.
Du kan se frem til en ærlig, inspirerende og tankevækkende fortælling, der giver stof til eftertanke og konkrete refleksioner, du kan tage med tilbage til din egen ledelsespraksis.
Er dette ikke det arrangement, du søger efter?
